Dalbakkegaard

Gode råd

Det er altid godt med gode råd i mange sammenhæng. Her er et par stykker af slagsen.

Hvis du har et godt råd som andre kunne få gavn af og som du vil give videre, så skriv til os på mail: bestil@dalbakkegaard.dk

 

Optøning af ænder
Tag anden op 3-4 dage før du skal bruge den - og lad den tø LANGSOMT op.
Ellers er der risiko for at den bliver tør...
En tommelfingerregel er at det tager ca. 1 døgn pr. kg. at tø den op.
Læg den i køleskabet og mærk på den løbende...

Kyllinger på frost samt optøning:
Det siges at kyllinger kan ligge i fryseren i op til 9 måneder, men det behøver de jo ikke...;o)
Og det tager ca. 2 døgn at tø en kylling op der vejer ca. 2 kg. v. max 5 grader køl.

Ny-slynget Honning:
Skal helst spises indenfor 14 dage - 3 uger, da det ellers kan krystallisere.

Ny-lagte æg:

Helt ny-lagte æg kan godt være porøse i hviden hvis de koges til hårdkogte æg. Det har ingen betydning for smagen, men de kan også godt være lidt vanskelige at pille.
Et godt råd kan være at koge dem med en skefuld salt, det skulle gøre dem nemmere at pille.

Æg i fryseren:
Man kan godt fryse æg, de skal dog slåes ud og fyses ned i portioner man forventer at bruge. Brug evt. små plastbeholdere fra andre fødevarer, så fylder de ikke så meget.

Persille og kyllinger:
Når jeg steger kylling kommer jeg sædvanligvis meget persille i. Jeg koger persillen ca 3 minutter, sier vandet fra, herved er det meget nemmere at fylde ind i kyllingen. "Persillevandet" kommer jeg så ved kyllingen når den er brunet i ovnen. På denne måde synes jeg at persillen giver god smag til kyllingen.

 

Nyhedsbrev
Modtag nyheder, tilbud og inspiration fra Dalbakkegaard i din indbakke.

Design og produktion: Krydspunkt.dk