4 personer
af Kok, Susanne Bruun
Ingredienser:
Ca. 4 Kyllingebryster
3-4 porrer
1 dl. vand
1 tsk groft salt
1 brev safran (ca. 0,2 g.)
1 portion mayonnaise
4-6 stilke dild
Skiver af frisk hvedebrød
Fremgangsmåde:
Skær rod og den øverste del af porrerne væk. Skær et snit på langs ned gennem den grønne del af porrerne. Rens, skyl og vask al jord væk i koldt vand. Skær porrerne i ringe. Kom dem i gryde sammen med vand, salt, safran og kyllingebryster. Kog blandingen til kyllingen er færdig, og lad den køle af. Rør mayonnaise og kogelagen sammen og bland de afdryppede porrer i. Skær kyllingebrysterne i passende stykker og vend dem i cremen. Anret dild på hvedebrødet og kom kyllingesalaten ovenpå.